Historie
Yonex er et Japansk firma som blev grundlagt i 1947, af en japansk herre ved navn Minoru Yoneyama.
Til at starte med hed firmaet Yoneyama og var et firma som lavede fiskeflåd af træ, et fiskeflåd som viste, hvor fiskeren havde sit net ude på vandet.
Desværre gik der ikke lang tid før man så et fiskeflåd lavet af plastik, og så kan man nok tænke sig til hvad der holder længst tid på vandet.
Dette betød for mr. Yoneyama at han lukkede sin produktion af fiskeflåd, og i stedet startede produktionen af badminton ketchere.
Han begyndte at lave badminton ketchere af 100 % træ, og der gik ikke mange år før "Yoneyama" ketcheren kom ud på det internationale marked. Og det skulle vise sig at blive en guldgruppe for Mr. Yoneyama, for han havde lært af sin lektie, forstået sådan, at han aldrig mere ville overgås af udviklingen, som der jo netop skete med produktionen af fiskeflåd.
Netop dette Slogan "aldrig mere overgås af udviklingen" (altid nr. 1) er et slogan som man stadig bruger hos Yonex.
De første aluminum's ketchere kom frem i 1969, og det var en ketcher som bla. Flemming Delfs og Svend Pri var forbrugere af. Sjovt nok var en af Mr. Yoneyama´s største konkurrenter på det tidspunkt en fabrik som lå i Fredericia, som lavede en ketcher ved navn Courtmaster, og det var faktisk en ketcher som Lene Køppen spillede med.
I 1973 kom "YY" logo og den blå og grønne farve frem, og det logo og de farver bruger man den dag i dag. I 1974 ændrede man også navn fra Yoneyama til det vi kender i dag, altså Yonex.
I 1978 kom den første "lette" ketcher, og det var Carbonex 8, lavet af grafit i skaftet og aluminium i hoved.
Carbonex 8 vandt samme år All-England og som de fleste jo nok ved, er det en af verdens mest solgte ketcher modeller.
I 1980 begyndte man også at lave tennis ketchere. Stødt og roligt har Yonex arbejdet sig ind på den internationale tennis arena, og hvor man i dag ikke kan tænde for fjernsynet uden at se en Yonex-spiller.
I 1992 kom Yonex så igen som de første med en ny type hoved til badminton, hovedtypen som man kalder Isometric.
Isometricketcheren er nok den mest solgte hovedform i dag. Ca. 80 % af spillerne vælger denne kontra den traditionelle (æggeformede) Carbonex.
Ud over at fremstille badminton og tennis ketchere, fremstiller Yonex golfkøller, sågar af den fineste grafit.
Faktisk kom Yonex i 1986, i "Guinness Book of Records", med det længste drive i golf, 412 yards eller 377 meter.
Endelig til sidst skal nævnes at Yonex til OL i 1996 i Atlanta og igen til OL i 2000 i Sydney vandt 23 ud af 24 medaljer. I Beijing 2008 vandt Yonex 24 ud af 24 medaljer.